Indflytning

Ved indflytning kan der gå op til 14 dage fra overtagelsesdatoen til, at boligen er klargjort, og nøglen udleveres. Dette betyder, at hvis overdragelsesdatoen er den 1. i måneden, så kan der gå op til den 15. i måneden før du kan indflytte. Til gengæld har man boligen indtil den sidste dag i måneden ved fraflytning.

Ved indflytning skal der ses efter om der er fejl og mangler i boligen, samt om der er gjort rent. Fejl og mangler kan f.eks. være revner i vinduer, huller eller mærker i gulvbelægningen, fejl på køleskabe, komfur, kontakter, stikkontakter, vandhaner etc.

Anmeldelse af fejl og mangler skal ske senest 14 dage efter indflytningen. Indflytteren hæfter selv for istandsættelse ved fraflytning hvis der ikke er anmeldt eventuelle skader eller fejl. Derfor må det anbefales hellere at notere for meget end for lidt på blanketten. Ejendomskontoret vurderer derefter det anmeldte.

Det gælder generelt, at fejl straks skal meldes til ejendomskontoret, det kan være problemer med vandhaner, toilet, afløb, køleskab, komfur, døre, vinduer eller andet. Dette gælder også hvis fejl opdages i fællesrum.

El og varme: Elmålere skal aflæses ved indflytning, da dette skal oplyses til el-leverandøren. Varme bør aflæses ved indflytningen for at undgå senere problemer hvis der er uoverensstemmelse med registreringen foretaget ved fraflytningen.

Flytningen skal anmeldes til Folkeregisteret.

Farve på væggene: Hvis væggene absolut skal males i en alternativ farve, så spørg ejendomskontoret til råds med hensyn til hvilken maling der kan anvendes. Det koster ekstra ved fraflytningen at foretage dette.

Yderligere information om vedligeholdelse, se kollegiets vedligeholdelsesreglement.

Translate »

KAGSÅ KOLLEGIET

ET KOLLEGIE I GRØNNE OMGIVELSER